Områder i London

Home ] Up ] Kør selv ferie ] Festival i London ] Seværdigheder London ] London museer ] [ Områder i London ] Parker i London ] Seværdigheder i London ] Shopping i London ]

 

 

Chinatown London
Covent Garden
Mayfair London
Shepherd Market

 

 

LÆS OG VIND !

Rejse nyhedsbrev, gode rejsetilbud på mail 

Blandt alle modtagere af rejse nyhedsbrevet trækkes hver måned lod om rejse gavekort, værdi 2.000 Dkr..

At gøre opmærksom på sine tilbud er en nødvendig onde, i stedet for annoncekroner vil vi hellere bruge kræfterne på at udsende vore tilbud og nyheder på mail 1 - 2 gange pr måned. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet.




 

 

 

 

Områder i London 

 

West End er et af Londons bedst kendte underholdningskvarterer. Det er i West End du finder Londons største og bedst kendte teatre og underholdningsområder der er koncentreret omkring Leicester Square og Piccadilly Circus. Det er i West End biograferne du finder de største premierefilm og de største biografer. 

Skal du se et af de kendte West End teaterstykker så kan du med fordel finde billetkontoret på Leicester Square hvor du kan købe teaterbilletter til 1/2 pris til forestillinger samme dag.

Der er også i Londons West End du finder Chinatown som er et lille stykke Kina lige midt i hjertet af London. Selv telefonboksene er her bygget i pagodestil, skal du spise kinesisk må Chinatown være et oplagt sted at starte din søgen efter et godt og billigt spisested.

Kunne du tænke dig at opleve kinesisk nytår, som regel i begyndelsen af januar, men syntes at det er lidt for langt at tage til Kina for at se på drager og knaldperler i enorme mængder, ja så er det bare at tage til Gerrard Street i Londons West End hvor det kinesiske nytår fejres af kinesere for kinesere. Det er næsten som at være der selv, oplevelsen er som i Kina - billetten er bare meget billigere.

West End er også hjemsted for Soho, engang kendt som syndens hule med masser af bordeller, men som det så ofte går i næsten alle Europæiske storbyer, så er bordellerne og de snuskede værtshuse skiftet ud med hippe cafeer og bistroer, men Soho overgiver sig ikke, eller prøver i alle fald ikke at gøre det, i Old Compton Street finder du den morsomme blanding af pornoforretninger side om side med hippe forretninger og cafeer.   

I West End finder du også Mayfair, et af de dyreste kvarterer i London. Det er her de fineste hoteller ligger omgivet af ambassader og konsulater i fornemme bygninger , hvis det ikke er et hotel , ambassade eller konsulat er det med garanti en dyr forretning.  

Shepherd Market er et rigtigt hyggeligt sted lige midt i London , området er beliggende mellem Mayfair og Piccadilly og i de hyggelige gader er der en overflod af pubber og restauranter. Gaderne kan nærmest betegnes som landsbygader.

 

Bloomsbury er måske ikke et af de mest kendte kvarterer i London, det er hovedsagligt et stille kvarter hjemsted for nogle agtværdige institutioner som for eksempel London University og British Museum. En af undtagelserne omkring det rolige er for eksempel Covent Garden der er et af de mere livlige områder i London , Covent Garden var oprindeligt Londons grønttorv men er op igennem 90erne blevet renoveret så der i dag er en mængde restauranter og pubber samt masser af underholdning i gaderne.

 

Westminster er vel det der kan kaldes Londons centrum. Det er det absolutte centrum for den kongelige og politiske magt i England og det er samtidig den bydel der har den tætteste koncentration af seværdigheder. Det er her de tungeste seværdigheder ligger næsten side om side som for eksempel Houses of Parlaiment, Big Ben, Westminster Abbey, Buckingham Palace, Trafalgar Square, ja opremsningen kunne blive ved i næsten en uendelighed.

Rent historisk går Westminster tilbage til Edvard Bekenderens tid, han besluttede at opføre en kirke ( Westminster Abbey ). Et nyt slot blev opført ved siden af stedet hvor kirken skulle bygges således at den fromme konge kunne følge byggeriet på tætteste hold. Dette slot blev senere ødelagt af en brand og på stedet opstod så det der i dag kendes som Houses of Parlaiment.

 

The City er Londons finansielle centrum og der er her du finder blandt andet Bank of England, Stock Exchange, Royal Exchange, Mansion Huse samt Old Bailey. To af Londons allerstørste turistattraktioner ligger også i City, nemlig Tower of London og St Pauls Cathedral.

 

East End er Londons arbejderkvarter der er bedst kendt for de store markeder som du for eksempel kan finde i Whitechapel og Spitalfield.

 

Docklands er det gamle dokområde der er omdannet til verdens største bysaneringsområde. Det er også i Docklands du kan se Canary Wharf Tower der med sine 245 meter er Englands højeste bygning. Det enorme havneanlæg blev oprindeligt bygget i 1800 tallet og summede af liv indtil containertrafikken blev almindelig og trafikken flyttede til en ny containerhavn i Tilbury. Derpå forfaldt dokområderne indtil byplanlæggere i starten af 1980erne tog fat på den enorme opgave at sanere Docklands. I dag arbejder mere end 70.000 ansatte i kontorerne i Docklands igesom mange er flyttet ind i nyindrettede lejligheder i de gamle pakhuse. Transporten rundt i Docklands foretages lettest med Docklands Light Railway der er førerløse tog.  

 

 

Globussen
rejseinspiration til dig fra
Globussen
Vindingevej 9
4000 Roskilde
Tlf 227 227 01

Man - fre 10 - 16
info@globussen.dk