|
Kultur i Hamburg
|
|
|
Kultur og Underholdning i Hamburg
Et
besøg i Hamborg giver dig en bred vifte af kulturelle oplevelser og masser
af underholdning at vælge imellem. I menuerne til venstre kan du finde mere information om de specifikke emner.
Hamburg
er verdenskendt for sit brede udvalg af både teater, cabaret, opera, dans og
koncerter. Alt sammen på et meget højt niveau. Hamburg er fx den 3. største
musicalby i verden, efter New York og London. Staatsoper og Balletten er blandt
de allerbedste i Europa. Her findes Tysklands største teater og den meget store
underskov af over 30 teatre og cabaret-scener gør byen til et centrum for alle
former for scenekunst.
Grundlagt helt tilbage i 1678, er det Staatsoper Tysklands ældste operahus. Siden 1955, efter at huset var blevet bombet under krigen, genåbnede operaen som Hamborgs mekka for opera, ballet og koncerter. I de seneste årtier er det blevet en af de vigtigste scener for klassisk og moderne dans i Europa. Her har John Neumeier siden 1973 været leder af balletten, der siden er kommet op i den globale top. Og siden 2005 er den australske dirigent Simone Young leder af operaen og husets eget orkester, Hamburger Philharmonikerne med et ambitiøst program; adskillige premierer og genopførelser af blandt andet Britten, Händel, Mozart, Bizet, Strauss, Verdi og Wagner. Billetterne kan købes på nettet – også til koncerterne i Laeitzhalle eller over telefonen.
Museer i Hamburg Museum für Kunst & Gewerbe Hamburgs mest alsidige museum (bygget 1877) viser både lokale pragtstykker inden for møbler, kunsthåndværk og ædle træ- og metalkunstværker. Men også storladne værker, der er bragt med tilbage ude fra verden. Em etage med kunsthåndværk fra rokoko-, renæssance-, barok- og klassicismen. Enestående samling af Jugendstil-møbler og kunsthåndværk samt særlige samlinger for bl.a. Bauhaus, Expressionismen, Islamkunst, etc. fordelt på fire etager. Fire skridt fra Hauptbahnhof. Kunsthaus/Kunstverein/Freie Akademie der Künste Ret op og ned af hinanden ligger disse tre huse tæt på Hauptbahnhof og lige ved Deichtorhallen. Viser hovedsaligt mindre udstillinger med lokale kunstnere, men der kan være perler iblandt.Se på nettet, om det har en interesse. Museum für Hamburgische GeschichteDet perfekte sted at begynde et flerdages besøg. Museet har fokus på byen set fra middelalderen frem til i dag, naturligvis med havnelivet som stærkt omdrejningspunkt. Bygget 1913-22 i den særlige, lokale Backstein-stil. Her er også en særlig udvandringssamling, hvor samtlige 6 mio. tyske udvandrere i perioden 1850-1934 er registreret. Caféen Fées har kultstatus i det lokale. Hamburg-Neustadt, Holstenwall 24, tirs-lør 10-17 søn 10-18. Museum für Völkerurkunde Endnu et vidnesbyrd om Hamburgs åbenhed over for verden. Med handlen fulgte også en stor kulturel interesse for især det eksotiske. Som et moderne antropologisk museum findes her en række særsamlinger – Afrika, Ægypten, den nære Orient og Europa. Mens en hel etage er helliget Stillehavskulturer, Østasien og Indonesien. USA er også med. Bygningen fra 1911 er i Jugendstil. Spicy’s GewürtzmuseumMed Hamburgs tradition som havnen for handlen med østen, så er et ægte krydderimuseum så ganske oplagt. Vil man vide hvad der blandes i Karry, eller hvor mange varianter der findes, så er det her det foregår.
|
|